‏ Ezekiel 34

Israels egoistiske ledere

1Herren sagde til mig: 2„Du menneske, profetér imod Israels ledere, som burde være hyrder for hjorden. ▼ Sig til dem: Ve jer, I hyrder, I er dømt, for I tænker kun på jer selv, ikke på fårene. Er det ikke hyrders opgave at sørge for, at fårene har det godt? 3Men I spiser selv fedtet ▼
▼ LXX siger „mælken”, mens den masoretiske tekst siger „fedtet”. De to ord skrives ens på hebraisk.
og bruger ulden til at klæde jer i. I slagter de fedeste dyr. I er ikke hyrder for fårene. 4I har hverken forbundet de sårede, taget jer af de syge, hjulpet de svage eller ledt efter dem, der var faret vild. I har i stedet behandlet dem hårdt og grusomt. 5Fordi mit folk ikke havde gode hyrder, blev de forvirrede og fór vild, et let bytte for de vilde dyr. 6Mine får vandrede fortabte rundt i bjergene og spredtes ud over hele jorden, men ingen gik ud for at søge efter dem og tage sig af dem.

7I hyrder, hør nu Herrens ord: 8I forsømte min hjord og beskyttede den ikke mod angreb fra vilde dyr. I er uegnede som hyrder, for I søgte ikke efter de får, der fór vild. I tænkte kun på jer selv, ikke på fårene. 9 ▼
▼ This verse is empty because in this translation its contents have been moved to form part of verse Ez. 34:10.
10 ▼
▼ In this translation, this verse contains text which in some other translations appears in verses Ez. 34:9-10.
Derfor straffer jeg jer. Så sandt jeg lever, siger Herren, skal I hyrder kræves til regnskab for, hvad der er sket med min hjord. Jeg tillader jer ikke længere at vogte mine får, for I tænker kun på jer selv. Jeg river mine får ud af kløerne på jer. I får ikke lov at udnytte dem længere.

Genoprettelsen og den gode hyrde

 11Herren siger: Jeg vil selv opsøge mine får og tage mig af dem. 12Som en hyrde leder efter de fortabte får, vil jeg opsøge mit folk på de steder, de blev fordrevet til, da ulykken ramte dem. 13Jeg samler dem sammen fra de fremmede folk og nationer, hvor de er i landflygtighed, og fører dem hjem til deres eget land. De skal få lov at græsse på Israels højdedrag og langs floderne, hvor jorden er frugtbar og god. 14Jeg leder dem til de bedste og mest frodige græsgange. 15Jeg overtager ansvaret for mine får og sikrer mig, at de hviler trygt, siger Herren. 16Jeg opsøger de fortabte og forkomne får og sørger for, at de kommer sikkert hjem igen. Jeg forbinder de sårede og helbreder de syge. Men de selvsikre og egoistiske vil få deres velfortjente straf.

17Jeg vil sætte skel mellem de gode og de onde, som man skiller fårene fra gederne, siger Herren.

18Nogle af jer spiser det grønneste græs og tramper derefter resten af græsset ned. I drikker det bedste vand og mudrer derefter resten af vandet med jeres fødder. 19Det er ikke fair, at mine andre får skal nøjes med nedtrampet græs og mudret vand. 20Derfor vil jeg, Herren, adskille de egoistiske fra de ydmyge. 21I, der er stærke og egoistiske, skubber de svage til side og bruger jeres horn til at jage dem væk. 22Men jeg griber ind og redder dem. De skal ikke længere behandles på den måde. Derfor sætter jeg skel mellem de gode og de onde.

23Jeg vil give dem en ny og god hyrde, der er som min tjener David. Han skal tage sig af dem og være deres hyrde. 24Da vil jeg, Herren, være deres Gud, og de får en ny leder, der er som min tjener David. Jeg, Herren, har talt.

En ny pagt med fred

 25Jeg slutter en fredspagt med dem og fordriver de vilde dyr fra landet, så mit folk kan bo der uden frygt og sove trygt i skoven. 26Jeg velsigner dem og giver dem lov at bo tæt ved mit hellige bjerg. Den velsignede regn skal falde til rette tid. 27Frugttræer og marker skal give en rigelig høst, og der skal være fred i landet. Når jeg har brudt deres slavelænker og befriet dem fra deres tyranner, vil de indse, at jeg er Herren. 28De skal ikke længere være et let bytte for fremmede nationer. De vilde dyr får ikke lov at fortære dem. De skal bo sikkert og trygt uden at frygte andres trusler. 29Landet skal blive kendt for de frodige planter, jeg lader vokse der, og mit folk skal ikke længere sulte eller være skydeskive for nationernes hån. 30Så vil de erkende, at jeg er Herren, deres Gud, og at de er mit folk, Israel, siger Herren. 31I er min hjord, som græsser på mine græsgange, siger Gud Herren. I er mit folk, og jeg er jeres Gud.”
Copyright information for DanBPH