‏ 2 Samuel 24

Davids folketælling

1Endnu en gang blev Herren vred på Israel. Han fik David til at bringe Israels folk i ulykke ved at give ham den tanke at optælle Judas og Nordrigets samlede hærstyrke. ▼
▼ I parallelstedet, 1.Krøn. 21,1 , siges det, at det var Satan, som fristede David til at mønstre folket, noget, som David godt vidste, var imod Guds vilje. Senere i dette kapitel (v. 17) erkender David, at han har syndet. Gud sætter menneskers loyalitet på prøve, og det kan ske ved, at Satan får lov at friste dem, som f.eks. i Job 1,6-12 eller Matt. 4 .
2Kongen sagde derfor til Joab og de øvrige officerer: „Rejs rundt blandt alle Israels stammer fra Dan i nord til Be’ersheba i syd og optæl alle de våbenføre mænd, så jeg kan vide, hvor mange jeg råder over.”

3Men Joab svarede: „Gud give, at din hær må vokse til 100 gange af, hvad den er nu—og at du må leve så længe, at du oplever det! Hvorfor vil min herre, kongen, begå en sådan synd?”

4Men trods deres protester måtte Joab og officererne bøje sig for kongens ord. Joab og hans officerer drog altså af sted for at begynde optællingen. 5De krydsede Jordanfloden og slog lejr ved Aroer midt i kløften syd for byen. ▼
▼ Aroer er den sydligste by i Rubens område øst for Dødehavet.
Derefter gik de nordpå gennem Gads område og slog lejr ved Jazer. 6Derfra tog de videre til Gilead og hittitternes område. ▼
▼ Flere af stednavnene i teksten er ukendte og oversættelsen usikker.
Efter at have været i Dan satte de kursen mod Sidon. 7Senere kom de til fæstningen i Tyrus og til hivvitternes og kana’anæernes mange byer, inden de nåede til landets sydligste punkt, Be’ersheba i Juda. 8Efter denne rundrejse, som varede ni måneder og 20 dage, vendte Joab tilbage til Jerusalem 9og meddelte kongen det samlede tal på landets våbenføre mænd, 800.000 mand i Nordriget og 500.000 mand i Juda.

10Men da mønstringen var overstået, fik David dårlig samvittighed og sagde til Herren: „Jeg har begået en stor synd! Det var tåbeligt af mig at gøre sådan noget. Tilgiv mig, Herre!”

11Da David stod op næste morgen, havde profeten Gad, som var i Davids tjeneste, allerede fået følgende budskab fra Herren: 12„Gå hen og sig til David: Jeg, Herren, giver dig tre muligheder for straf, og du må selv vælge, hvilken en af dem det skal være.” 13Gad gik derefter hen til David og forelagde ham de tre muligheder: „Skal der komme tre ▼
▼ Eller: „syv”. Den hebraiske tekst har „syv”, mens LXX og 1.Krøn. 21,12 har „tre”.
års hungersnød i hele dit land? Vil du være på flugt for dine fjender i tre måneder? Eller skal Herren sende pest over landet i tre dage? Tænk dig nu godt om og lad mig vide, hvad jeg skal svare Herren, som har sendt mig.”

14„Det er et frygteligt valg,” sukkede David. „Men det er bedre for os at være prisgivet Herren, for hans nåde er stor. Lad mig ikke være prisgivet mennesker.”

15Straks den samme morgen sendte Herren så pest over hele Israel fra Dan i nord til Be’ersheba i syd. Pesten varede i tre dage, og 70.000 mænd døde. 16Da dødsenglen var parat til at ramme Jerusalem, blev Herren bedrøvet over den store ulykke, der var ved at ske. „Stop!” sagde han til englen. „Nu kan det være nok!” Englen stod da ved jebusitten Aravnas tærskeplads.

17Da David så englen, som slog folket med pest, sagde han til Herren: „Det er mig, der har syndet! Alle disse mennesker er som uskyldige får. Så er det bedre, at du rammer mig og min familie.”

18 ▼
▼ This verse is empty because in this translation its contents have been moved to form part of verse 2.Sam. 24:19.
19 ▼
▼ In this translation, this verse contains text which in some other translations appears in verses 2.Sam. 24:18-19.
Samme dag kom Gad til David med følgende besked fra Herren: „Gå hen og byg et alter for Herren på jebusitten Aravnas tærskeplads!” David gik straks derop, som Herren havde befalet. 20Da Aravna fik øje på kongen og hans mænd, der styrede lige hen imod ham, gik han dem i møde og kastede sig på knæ med ansigtet mod jorden foran kongen.

21„Herre, hvad er grunden til dit besøg?” spurgte han David.

David svarede: „Jeg vil købe din tærskeplads, så jeg kan bygge et alter for Herren og få pesten til at standse.”

22„Min herre og konge, tag hvad du vil have,” svarede Aravna. „Udfør alle de ofre, du vil! Her er mine okser til brændofferet, og du må gerne bruge tærskeslæderne og åget til offerbrænde. 23Herre konge, jeg giver det alt sammen til dig. Må Gud Herren vise dig nåde!” 24„Nej,” svarede kongen, „jeg vil betale dig for det, for jeg vil ikke bringe Herren, min Gud, et offer, som ikke har kostet mig noget.”

Så købte David tærskepladsen og han gav 50 sølvstykker for okserne, 25hvorefter han byggede et alter for Herren og ofrede brændofre og takofre. Da forbarmede Herren sig over landet og Israels folk og standsede pesten.
Copyright information for DanBPH
The selected Bible will not be clickable as it does not support the Vocabulary feature. The vocabulary is available by hovering over the verse number.